En af mest interessante forskel mellem amerikansk arbejdskultur og dansk arbejdskultur drejer sig om de ansattes behov vs. kundernes behov. I Danmark er medarbejderens behov ofte vigtigere end kundens behov; i USA har hensynet til kunden en højere prioritet end hensynet til medarbejderen.

Amerikanske kunder ønsker, at alting skal være nemt og bekvemt. Derfor er så mange forretninger åbne døgnet rundt hele året, herunder storcentre som Walmart. Det samme gælder for mange spisesteder og restauranter med en uformel atmosfære.

Det gode er, at disse etablissementer kan betjene medarbejdere, der har forskudte arbejdstider, fx hospitalsansatte, politibetjente og lastbilchauffører. (I den industriby, hvor jeg voksede op, var barerne åbne klokken 7 om morgenen for at give natholdsarbejdere en chance for at gå hen og få en øl efter arbejdets afslutning.)

Men denne del af amerikansk arbejdskultur er ikke særlig behageligt for de ansatte i forretninger og spisesteder at arbejde om natten, og det er heller ikke godt for deres helbred.

I Danmark, derimod, er medarbejderens behov ofte mere vigtige end kundens behov. Restaurantkøkkener lukker klokken 21, så de ansatte kan komme hjem til deres familier.

Hvis du som kunde i Danmark bliver sulten efter den tid, må du tage til takke med en shawarma eller en sandwich fra den lille butik ved en benzintank.

Juleaften kører busserne ikke mellem klokken 17 og 23, så chaufførerne kan fejre jul med deres familier. Det er meget betænksomt, men upraktisk hvis du skal nogen steder i det tidsrum. (Det er lidt ironisk i en tid, hvor mange buschauffører er muslimer og sandsynligvis hellere ville have fri til Eid Al-Fitr.)

Den ene tilgang er ikke bedre end den anden – de er bare forskellige. Det er rart at have fri, når man er medarbejder. Men som kunde er det en ulempe ikke at kunne få fat i et produkt eller en tjeneste, fordi de relevante medarbejdere har fri.