Kulturforskelle mellem Danmark og USA

Kulturforskelle mellem Danmark og USA

Her får du 5 forskelle

Som ved alle andre kulturer er der både kulturforskelle mellem Danmark og USA men også kulturligheder:

Lighederne mellem vores kulturer finder vi f.eks. i vores frie, konkurrenceprægede markedsøkonomi, vores ry for at være med fremme inden for business og teknologisk innovation, og vores stærke tilknytning til vores forfatninger og idéer om ytringsfrihed.

Når vi skal se på kulturforskelle mellem Danmark og USA inden for business, kan vi bl.a. slå ned på emner såsom hierarki og tillid, søgsmål, ambitioner, og medarbejderes rettigheder og arbejdsmoral.

Kulturforskelle mellem Danmark og USA 1: Hierarki og tillid

Arbejdsmæssigt er danskerne et af de mest tillidsfulde folkefærd i verden. I Danmark er der en lang tradition for samarbejde, og danske chefer stoler instinktivt på, at deres medarbejdere klarer det arbejde, der bliver uddelegeret til dem, uden at skulle kigge dem over skulderen.

I USA føler cheferne derimod ofte, at de er nødt til at vide hver en lille ting, der forgår, på det område de bestyrer. De er også ofte nødsaget til at ”være med i samtalen”, pga. den måde det amerikanske retssystem er indrettet på. Enhver fejl i deres produkt eller service kan potentielt set føre til en retssag mod dem, og det samme kan enhver form for etnisk diskrimination eller sexistisk adfærd, der finder sted i deres teams.

Den form for amerikansk micro-management har det dog med at spænde ben for forholdet mellem amerikanere og danskere. Ofte vil de danske medarbejdere føles sig overvåget af den amerikanske chef, som om hun ikke tror, de gør deres arbejde godt nok.

Omvendt føler amerikanske medarbejdere ofte, at deres danske chef ikke er særligt inspirerende eller god til at vejlede dem. Og hvorfor bruge energi på en opgave, hvis chefen alligevel ikke anerkender det hårde arbejde?

Kulturforskelle mellem Danmark og USA 2: Frygten for søgsmål

En af de helt store kulturforskelle mellem Danmark og USA er frygten for at blive sagsøgt. I sin bog Working with Americans: Tips for Danes beskriver Kay Xander Mellish, hvordan amerikanske forretningsfolk altid bekymrer sig om at blive sagsøgt, og om hvordan den bekymring er med til at styre enhver forretningsbeslutning.

Dette er særligt vigtigt at være opmærksom i ansættelsesfasen. I Danmark er det muligt ansætte den, man mener, passer bedst ind i ens team rent socialt. Det kan man ikke i USA. Der er ansættelsesprocessen meget rigid, og der er en hel række af regler, man er nødt til at følge for at sikre, at ingen bliver diskrimineret på baggrund af køn eller race, og at alle får en fair chance.

Hvis en chef ikke følger disse regler, når der skal ansættes nye medarbejdere, kan de lige så godt begynde at spare op til et dyrt søgsmål fra en forurettet ansøger.

Det samme gælder ved fyringer. Enhver medarbejders arbejde skal dokumenteres omhyggeligt, for hvis medarbejderen skal fyres, er det vigtigt at kunne vise, det er pga. arbejdets kvalitet og ikke pga. diskrimination.

Kulturforskelle mellem Danmark og USA 3: Åbenhed om ambitioner

Danskerne er meget stolte af deres flade hierarki, og en dansk chef vil gøre næsten hvad som helst for at være ”en del af flokken”.

Det er især den ældre generation, der følger Janteloven og ikke mener, man bør fortælle om sine egne ambitioner og præstationer. Den yngre generation, som er vokset op med de sociale medier, ligger ikke nær så meget under for Janteloven og snakker mere åbent om disse ting.

Amerikanerne er derimod altid på farten efter det næste. Selv om de måske allerede har succes ét sted, så er de altid på udkig efter en ny forretningsmulighed, et større hus, eller en ny bil. Hvis de har børn, kan man være sikker på, de også altid er i gang med at planlægge, hvordan deres guldklumper kan komme ind på den bedste skole eller få det bedste job.

Og amerikanerne elsker at snakke om deres ambitioner, og om hvordan de vil nå deres mål, men i danskernes ører bliver de hurtigt stemplede som ”blærerøve”, der bare vil vise sig frem.

Kulturforskelle 4: Balancen mellem medarbejderens behov og kundens behov

Kay Xander Mellishs bog Working with Americans: Tips for Danes berører også andre kulturforskelle mellem Danmark og USA, såsom balancen mellem medarbejderes behov og kunders behov.

En kampagne i Københavns Lufthavn skulle få passagerer til ikke at fylde deres kufferter for meget, da tunge kufferter var svære at håndtere for bagagepersonalet, og busser holder stille Juleaften, så chaufførerne kan komme hjem og fejre jul med familien. Det er blot to eksempler på, hvordan man i Danmark vægter medarbejderens behov højere end kundens. Et ordentligt arbejdsmiljø er nemlig meget vigtigt for danskere.

Det er det selvfølgelig også i USA, men ikke på bekostning af kundebekvemmelighed. Kundens behov er altid i centrum, og medarbejdere må ofte tage lange dage og arbejde på skæve tidspunkter for at sørge for, at kunden får, hvad han vil have, når han vil have det.

Sjovt nok er det ofte i sommerperioden at kulturforskelle mellem Danmark og USA, som denne kommer til udtryk. For hvordan skal den amerikanske kollega forklare sin kunde, at deres ordre først bliver ekspederet om tre uger, når deres danske kollega kommer hjem fra ferie?

Kulturforskelle 5: Udråbstegn!

Amerikanerne elsker at råbe i det daglige!! De synes det er awesome! og det er vigtigt at fremhæve, når noget er excellent! I danskernes øjne kan sådanne udråb virke noget upassende i forretningssammenhæng. Og selvom dette måske er en af de lidt sjovere kulturforskelle mellem Danmark og USA, så er det vigtigt for internationale kolleger at huske på, at amerikanerne udtrykker sig i glæde og ikke vrede, og danskerne er professionelle og ikke uengagerede.

For danskerne er af natur bare roligere, og det kan amerikanerne godt misfortolke som et tegn på, at deres danske kolleger er uengagerede. Tillige kan dansk sort humor gøre mere skade end gavn, for det er ikke altid, at den amerikanske kollega opdager joken.

Den danske ”ulidenskabelige” forretningskultur skaber også ofte udfordringer i USA, når det kommer til at evaluere medarbejdere, produkter og services: På en skala fra 1-10 vil en amerikaner typisk give et 8-tal for den acceptable præstation. Samme præstation vil typisk kun udløse et 5- eller 6-tal i Danmark.

Working culture in Denmark
Working with Danes for internationals
Danish culture tips for internationals
Danish mistakes in English
Køb bogen på Amazon, Apple Books, Google Play, eller fra vores webshop.
Working with Danes
Køb bogen på Amazon, Apple Books, Google Play, eller fra vores webshop